V og K ønsker renovering af skole, flere varme hænder for de ældre og billigere og bedre revision

24. oktober 2007

Normalt refererer Folkebladet korrekt fra møder i Kommunalbestyrelsen. I sidste uges udgave havde der dog indsneget sig et par faktuelle fejl, som lige skal rettes:

Folkebladet skrev: ”Udover at gøre bevillingen til en renovering af Søndervangskolen mindre, så….”

Det er forkert: Venstre og Konservative har ikke skåret i bevillingen. Vi har blot forudsat en lidt højere grad af lånefinansiering, således at borgerne i Glostrup om 5-10 år i lidt højere grad selv betaler for at have en nyrenoveret skole.

Folkebladet skrev: ”Samtidig regner de borgerlige partier med en besparelse, der svarer til to hjemmehjælperstillinger, hvis man lader et privat firma stå for indkøb”

Det er forkert: Venstre og Konservative ønsker at indføre en indkøbsordning for de ældre svarende til den ordning, der allerede findes i de fleste af vore nabokommuner. Den besparelse, der derved fremkommer, skal ikke lægges i kommunekassen, men derimod anvendes til at flere varme hænder og lidt mere tid til hver enkelt borger. Så reelt er der ikke tale om besparelse, men udelukkende om serviceforbedring.

Folkebladet skrev: ” Derudover regner Venstre og Konservative med at kunne spare…..og en halv million kroner ved at indføre ny revision”

Det er forkert: I 2008 er besparelsesforslaget for revision 250.000 kr. , et beløb som vi er overbevist om kan nås uden problemer, stort set alene ved at sende revisionen i udbud.

Med venlig hilsen

Lise Henriksen (K), Peter Molnit (V), Ina-Maria Nielsen (V), John Engelhardt (V), Leif Olsen (V)

Budget 2008 - budgetforlig med gys

11. oktober 2007

Når vi i kommunalbestyrelsen præsenteres for nye oplysninger vedr. overtagne opgaver, hører vi at ”det er en gyser” – at man ikke har overblik over, hvad f.eks. genoptræning kommer til at koste. Det foreliggende budgetforslag fra de 3 forligspartier er også en gyser. Det er nemlig baseret på en skattestigning fra 23,67 % til 24,2 %. En stigning på mere end 0,5 % -points, som resulterer i 16 mio. flere skattekroner årligt.

Læse hele Venstres budgettale

Læse Venstres og Konservatives ændringsforslag

Se budget 2008 med Venstres og Konservatives ændringsforslag

Leif Olsen

Gruppeformand, Venstre

Vi skal alle være her

Peter Molnit skrev i et læserbrev i Folkebladet 10. januar 2007:

Fra søndag den 7. januar er det ikke mere tilladt at ryge i DSB’s  toge. Og fra april gælder en ny lov, der sætter yderligere begrænsninger for rygning på offentlige steder

50% af alle rygere ønsker at holde op med at ryge. Jeg ønsker dem alle held og lykke og håber, at det må lykkes for dem i 2007. Ikke kun for deres omgivelser, men også i høj grad for deres eget helbred og sundhed.

Der tales og skrives i denne tid meget om rygning. De fleste har hørt, at passiv rygning fremkalder kræft. Men hvad mange måske ikke ved er, at hverken udluftning, ventilation eller rengøring fjerner de kræftfremkaldende partikler, som rygning efterlader i et rum. Det kan vi læse om på hjemmesiden www.cancer.dk/tobak/passiv+rygning under Kræftens Bekæmpelse.

Også derfor var det forkasteligt, at vores borgmester gav dispensation til rygning i Glostrup Hallen ved Glostrup Boligselskabs juletræsfest i 2006. Glostrups socialdemokratiske borgmester burde vide bedre og ikke gå imod en enig brugerbestyrelses indstilling om rygeforbud i Glostrup Hallen.

Vi skal alle være her. Derfor er det naturligt, at der skal være røgfrit i områder, hvor alle færdes. Det er glædeligt, at vi har et folketing, der både kan og tør træffe beslutningen.

Venlig hilsen og godt nytår til alle

Peter Molnit

Medlem af Kommunalbestyrelsen og Miljøudvalget (Venstre)

Anders Fogh Rasmussen tog afsked med Glostrup

Torsdag den 9. november tog Glostrup-kredsen afsked med Anders Fogh Rasmuusen som Folketingskandidat. Det var ved et vellykket medlemsmøde i Danske Bank i Ejby i Glostrup.

Afskeden med Anders Fogh Rasmussen fandt sted ved Glostrup-kredsens efterårsmøde, der i år blev holdt i form af virksomhedsbesøg i Danmarks største bank, nemlig Danske Bank.

Anne-Mette Rasmussen var ligeledes Glostrup-kredsens gæst ved arrangementet.

Godt 100 forventningsfulde mødedeltagere var mødt op til Danske Bank, hvor en veloplagt Peter Schleidt – bankens IT direktør – holdt et godt og bredt foredrag om, hvorledes bankens aktiviteter – især på IT-området – blev præsenteret på en glimrende måde.

Læs her hvad Folkebladet og Dagbladet skrev.

Klik her og læs om Glostrups nye folketingskandidat

Et positivt forhandlingsforløb

Venstres kommentarer til Budget 2007. Fremsat på kommunalbestyrelsens møde den 12. oktober 2006 af Leif Olsen.

Da vi sidste år behandlede budgettet for 2006, tillod jeg mig at kalde budgetseminaret for et ritual. Et ritual er jo en religiøs ceremoni, og den bestod dengang i, at vi fik forelagt de sædvanlige fremskrivninger fra forvaltningen, og vi overværede derefter udvalgsformændenes sædvanlige små forestillinger, hvor de læste op fra nogle overheads, som også var udarbejdet af forvaltningen. Og så var det i øvrigt så som så med forhandlingsviljen, for da der var blevet sagt nej 23 gange til borgerlige forslag, forlod vi budget- seminaret. Det var blevet en religiøs ceremoni for ceremoniens egen skyld.

På KB-mødet i oktober sidste år stillede vi derefter med 44 ændringsforslag til budgettet, og de blev alle blev stemt ned.

Hvis vi så ser på forløbet i år, vil jeg kalde det anderledes positivt.

Vi tog på et tidligt tidspunkt kontakt til flertalsgruppen og gav nogle bud på, hvad vi mente skulle med i Budget 2007, hvis der skulle være bred opbakning. Og det blev modtaget i den positive ånd, det også var givet.

På budgetseminaret resulterede forhandlingerne i et budgetforlig, som vi skal behandle i dag. Vi har naturligvis bøjet os mod hinanden – og da vi er i mindretal, har vi måttet bøje os mest. Sådan er det. Vi kan vælge at få lidt indflydelse eller ingen indflydelse.

I Venstre er vi især glade for disse elementer:

·        Der opføres ikke yderligere almene boliger. Vi har intet imod almene boliger, men det koster penge hver gang en støttet bolig opføres, og i Glostrup er 42 % af alle boliger i forvejen almene boliger. Det er langt over de 24 %, som er gns. for Hovedstadsområdet.

·        Kommunens revision sendes i udbud. Det var ændr.forslag nr. 25 sidste år; vi ønsker virkelig en ny revision

·        Biografens styreform. Det var ændr.forslag nr. 11 sidste år. Vi vil meget gerne have biografen som selvejende institution, og vi ser frem til at få taget hul på drøftelserne.

·        Yderligere straksaktivering. Det var ændr.forslag nr. 18 sidste år. Det skal ikke være mangel på beskæftigelse, der forhindrer borgerne i at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

·        Undervisning i fagene dansk, matematik og sprog skal søges gennemført af lærere med disse fag som liniefag.

·        To nye daginstitutioner de kommende år udover renovering af Perlen. Vores ændr.forslag nr. 34 sidste år indeholdt ganske vist kun én ny daginstitution samt 60 ekstrapladser, men vi skal jo heller ikke gå i små sko.

Og så skal vi ikke glemme, at vores ændringsforslag nr. 7 fra sidste år om anskaffelse af bærbare computere for at få mere rationelle arbejdsgange i hjemmeplejen. Det er i mellemtiden gennemført ad bagvejen via en bevilling fra Socialministeriet på 2 mio. kr.

Kort kan jeg konkludere, at sidste år stillede vi en række ændringsforslag, som blev nedstemt uden nogen form for forhandling. Forslagene var sådan set gode nok; det var bare de forkerte, der stillede dem. I år er en del af disse ændringsforslag kommet med i forliget.

Så herfra en tak til flertalsgruppen for en positiv forhandlingsvilje – og ikke mindst til Peter Sørensen (S), der som koordinator har trukket et stort læs.

Vedtagelsen af budgettet er naturligvis også af stor interesse for de ansatte – det viser sig også på fremmødet i dag. Ved denne lejlighed skal jeg på Venstres vegne takke de ansatte for det store arbejde, der er lagt i at udarbejde budgettet, og den imødekommenhed og hurtighed, der er vist, når vi har haft spørgsmål.

Leif Olsen

Venstres gruppeformand i kommunalbestyrelsen

Samfundets skyld

Leif Olsen skriver i Folkebladet den 4. oktober 2006 

Både Søren Enemark og Arne Christensen benytter enhver lejlighed til at give regeringen skylden for, at de ikke kan få lov til at give borgerne en øget service. Det er der ikke noget nyt i, og vi oplevede det igen på KB-mødet 16. august.

Man skal huske, at Anker Jørgensen kørte Danmarks økonomi i sænk, og selv hans finansminister Knud Heinesen talte om, at man stod ved ”den økonomiske afgrund”. For de følgende stats-ministre Schlüter, Nyrup og Fogh har projektet været klart: Økonomisk genopretning. Schlüter fastholdt desuden velfærdssamfundet, Nyrup tog fat på arbejdsløsheden og Fogh lancerede skattestop og indvandrerstop.

Nyrup-regeringen var klar over, at Danmark vil få problemer med arbejdskraft og med servicering af ældre, når de store årgange går på pension. Derfor ville man stile efter, at Danmark er gældfri i 2010. Og Nyrup-regeringen fastsatte en årlig service-forbedring på 1 % udover hvad ændringer i befolkningssammensætningen måtte medføre. Men Nyrup fulgte bare aldrig op på, om kommunerne overholdt aftalen.  Et år øgede Glostrup f.eks. servicen med 3 %. Fogh har videreført den stramme styring. Forskellen er blot, at man fastholder kommunerne på indgåede aftaler. Og det er et kulturchok for socialdemokrater og SF’ere.

Det er rigtigt, at Danmarks økonomi er fin, og at der er store overskud på finansregnskabet. Men en stor del heraf er ekstraordinære indtægter (f.eks. pensionsafkast, Nordsø-olien p.g.a. høje oliepriser samt selskabsskatter). Disse ekstraindtægter kan være engangsindtægter, og de kan derfor ikke inddrages til fremtidige service-forbedringer, der skal finansieres år efter år.

Ud over at Glostrup har fået 0,5 % til serviceforbedringer, så kan der prioriteres anderledes. F.eks. har vi peget på rengøringen på rådhuset, hvor 2 uafhængige firmaer har tilbudt sig til 1,2 mio. kr., hvorved der kan spares 0,9 mio. kr. årligt. På biografen kunne man lade Biografforeningen Sofarækken drive biografen og spare 0,5 mio. kr. På modersmålsundervisning kan spares 0,3 mio. kr. og ligeledes 0,3 mio. kr. på musikskolen. Venstre har peget på endnu flere områder, hvor pengene kan bruges bedre i Glostrup.

Kommunalreformen er gået næsten uden om Glostrup. Man bør i stedet hente stordriftsfordele ved samarbejde med nabokommuner. Glostrup og Albertslund har udpeget 10 mulige samarbejdsområder, men de fleste gennemføres ikke på grund af ”kulturforskelle”. Oprindelig var minimumsgrænsen for selvstændige kommuner 30.000 borgere. Tænk, hvis Glostrup og Albertslund var blevet slået sammen, kunne man så bruge ”kulturforskelle” til noget som helst ?

S-SF fortsætter også med at forære skatteborgernes penge til støttet boligbyggeri – selv om 42 % af alle boliger i forvejen er støttede almene boliger. F.eks. solgtes jord til seniorbofællesskabet Byskoven til 4 mio. under markedsprisen. I Hvissinge Øst har S og SF besluttet at opføre yderligere 50 almene boliger, hvilket koster skatteborgerne i Glostrup 22,5 mio. kr. (7,5 mio. i mistede salgsindtægter og 15 mio. i indskud i Landsbyggefonden). Det er mere end 1.000 kr. fra hver eneste borger i Glostrup – ung som gammel.

Glostrup kan sagtens have en fornuftig økonomi. Man kan jo begynde med at tage ansvar for egne handlinger. Ikke alt er regeringens eller ”samfundets skyld”.

Leif Olsen

KB-medlem, Venstre

Kaos i lufthavnen: kontrol eller marked?

27. juli 2006.

Anders Lindberg, erhvervspolitisk ordfører for Venstres Ungdom, skriver i Børsen, at politikerne på Christianborg skal holde fingrene fra lufthavnen og lade de fri markedskræfter løse problemerne.

Klik her og læs artiklen.

Hvad skal vi med lukkeloven?

7. juli 2006.

Anders Lindberg, erhvervspolitisk ordfører for Venstres Ungdom, skriver i en kommentar til lukkeloven:

Vi ved det alle sammen. Det danske samfund er overreguleret, og der kan nævnes talrige eksempler herpå. Et godt eksempel er lukkeloven, der definerer tidsintervaller, hvori butikker må holde åbent.

”Alle butikker kan holde åbent fra mandag morgen kl. 6.00 til lørdag eftermiddag kl. 17.00 – døgnet rundt.” (kilde: www.eogs.dk)

Spørgsmålet er, hvorfor der er brug for, at staten skal bestemme, hvornår butikker må holde åbent? Hvad er de logiske ræsonnementer bag?

	Lukkeloven er til for forbrugernes skyld? Det lyder absurd, og kan vist heller ikke være rigtigt. Love bør være til for at beskytte forbrugerne og sikre dem nogle rettigheder. Om noget, så bliver forbrugerne af lukkeloven frataget en række rettigheder. Friheden til at gøre indkøb, når tiden er til det.
	Lukkeloven er til for de ansattes skyld? Det kan måske være rigtigt, men betragtes synspunktet fra et markedsøkonomisk perspektiv så holder den ikke. Lønnen, som butikken skal betale de ansatte, vil altid afspejle udbuddet af arbejdskraft til butikkerne. Det gælder således også selvom klokken er 2.00 om natten. Faktum er vel, at hvis medarbejderne vil arbejde sent om aften eller om natten eventuelt mod et løntillæg, så er der ikke brug for en lov, der forbyder dem det.
	Lukkeloven er til for butiksejerens skyld? Igen et absurd synspunkt. Butiksejeren vil, såfremt han bare er nogenlunde fornuftig, kun holde åbent så længe, der er et økonomisk incitament til at gøre det. Kort sagt vil han kun holde åbent, hvis der er profit at tjene.

Måske er lukkeloven så i stedet baseret på et princip om, at danskeren også skal holde fri engang i mellem, eller søndag er en hellig fridag forstået på den måde, at danskerne i hvert fald skal have fri mindst én gang om ugen.

I lovgrundlag nævnes ofte hvad en bonus pater ville gøre, altså hvad en almindelig fornuftig person ville gøre. Indtil videre er der ikke fremført nogen argumenter, som en bonus pater ikke selv kan finde ud af at tage stilling til. Hvis parterne, forbrugerne, medarbejderne og butiksejerne kan blive enige om at holde åbent, også på skæve tidspunkter, så bør de have lov til det.

Faktum er vel, at det er staten, fagforeninger og andre interesseorganisationer, der mener at vide, hvad der er bedst for den enkelte dansker, den enkelte medarbejder og den enkelte butik. Argumenter som beskyttelse af små butikker, lokalsamfund og andre holder heller ikke i en markedsøkonomi. Jeg melder mig derfor i koret af kritikere, der ikke kan se, at vi kan bruge lukkeloven til noget!

Anders Lindberg

Formand VU Vestegnen

Erhverspolitisk ordfører, Venstres Ungdom

all@vu.dk 

Gammelliberalisten?

28. juni 2006

Anders Lindberg blev i et læserbrev i Folkebladet 14. juni 2006 beskyldt for at være gammelliberalist. Se læserbrev her  og læs Anders svar på påstanden.

Af Arne Christensen (SF) bliver jeg i Folkebladet 14. juni 2006 beskyldt for at være en gammelliberalist, der ikke vil se virkeligheden i øjnene. Jeg bliver endvidere skudt en række holdninger og budskaber i skoen, som i høj grad må siges at være postulater fra Arnes side.

Lad mig derfor starte fra begyndelsen og sige, at jeg som liberalist går ind for friheden for det enkelte menneske. Principielt kan du i et samfund, hvad end det er det danske eller et andet, gøre hvad du har lyst til, så længe du ikke påtvinger andre de byrder, der muligvis bliver konsekvenserne af dine valg.

Som liberalist går jeg ind for ejendomsretten, der giver ret til bl.a. at råde over min egen produktion. Denne ret er principielt klart formindsket under det den danske velfærdsmodel. Hvis jeg som 4 ud af 10 danskere kommer til at betale topskat, vil min marginalskat placere sig på 63 % af gevinsten fra min produktion.

Som liberalist går jeg også ind for demokrati. Dermed accepterer jeg at leve i et politisk system, hvor beslutningerne ikke altid går min vej, hvad enten den står 10-7 til modstanderen hvert fjerde år eller jeg ikke kan tælle til 90. Dermed accepterer jeg også den danske velfærdsmodel, men prøver så vidt muligt at undgå at være afhængig af denne.

Som liberalist tager jeg ansvar for eget liv og egne handlinger. Jeg vil meget gerne gøre min del for det danske samfund, og udviser derfor stor ansvarlighed i min uddannelse samtidigt med, at jeg er produktiv i erhvervslivet. Jeg glæder mig ikke allerede nu til efterløn og ferie, men i stedet til at komme ud og prøve kræfter med den virkelige verden for egen regning.

Hvis vi så vender tilbage til Arne Christensens kritikpunkter, og ser disse i et (gammel)liberalistisk perspektiv, er det interessant hvor ensidigt Arne Christensens syn kan være på den liberalistiske ideologi.

De unge mennesker skal da naturligvis have lov til at gå i 10. klasse, de skal have lov til at tage så mange sabbatår, som de vil og selvfølgelig må de da også gerne bruge 7 år på at gennemføre en uddannelse, der tager 5 år. Så bør det dog også forventes, at de i den anden ende ikke går på efterløn som 62-årige. Det bør forventes, at de kan påvise at de rent faktisk har fået mere ud af de ekstra år, de har været om at gennemføre en uddannelse. Det bør forventes, at de gennem hele deres uddannelse også tager ansvar, og yder den bedst mulige indsats.

Vi har ret til at stille krav til de unge, især hvis vi er blandt de 40 %, der betaler topskat, da det er på bekostning af vores ejendomsret, at de unge kan få tilbudt den overdådige buffet af uddannelsestilbud, der er mulighed for i dag.

Hvad angår skolepraktikken må vi i Venstre naturligvis tage vores ansvar, da vi kan tælle til 90 mens S og SF også på kommunalt plan må tage deres ansvar, da de altid fører 10-7. En praktikplads skal være udtryk for, at der rent faktisk eksisterer et arbejde til eleven når denne er færdig. Dette burde der være rig mulighed for i dagens Danmark, og derfor vil jeg også gerne komme med en opfordring til lokale håndværksmestre, frisørsaloner o. lign. om også at tage deres ansvar. I en tid hvor mange erhverv brokker sig over mangel på arbejdskraft, så bør de i langt højere grad også yde deres del. Det må være det mindste vi kan forlange!

Arne Christensen skal altså være velkommen til at kalde mig gammelliberalist, men så bør han også i højere grad se på, hvad liberalismen rent faktisk mener om de problemer, som han skitserer. Det er problemer, som vi alle kan anerkende og også gerne vil gøre noget ved. Vi er bare uenige om de mekanismer, der skal løse problemerne.

Anders Lindberg

Formand VU Vestegnen

all@vu.dk 

Uenighed om Helhedsplan for Ejby

21. juni 2006

S og SF stemte for en ny helhedsplan for Ejby, der skal bane vejen for omkring 160 nye boliger i området. V, K og DF stemte imod, fordi de mener, at det er uafklarede spørgsmål og fordi borgernes indsigelser ikke indgår i overvejelserne.

KLIK HER og læs hele artiklen i Folkebladet

Spørgsmål om tilgængelighed

31. maj 2006

Leif Olsen og Peter Molnit skriver i Folkebladet 31. maj 2006

Se også: Artikel i Folkebladet 24. maj 2006: Lovkrav om elevator tolkes hårdt og koster dyrt

I sidste uge kunne vi i Folkebladet læse, at flertallet bestående af S og SF i Glostrup kommunalbestyrelse ikke vil dispensere fra lovkravet om elevator ved opførelse af en ekstra etage på bygningen Hovedvejen 56, der ejes af et revisionsfirma.

På miljøudvalgets møde i marts oplyste forvaltningen, at det var et lovkrav, som der ikke kan dispenseres fra. Venstre begærede sagen i kommunalbestyrelsen. Vi havde nemlig fået oplyst, at der både i København og i Lyngby-Tårbæk er givet dispensationer.

Ved behandlingen i kommunalbestyrelsen i april havde også Hanne Enevoldsen fundet ud af, at der kunne dispenseres. Nu hed det sig, at ”der er kommet nye oplysninger”. Vi kalder det uprofessionel rådgivning fra forvaltningen – og faktisk en overtrædelse af Styrelsesloven.

Reelt må det være et spørgsmål om tilgængelighed for gangbesværede ansatte og brugere. Revisionsfirmaet har i forvejen alle faciliteter til gangbesværede i stueetagen, så en dispensation fra elevatorkrav burde være ligetil.

Om kort tid vil S og SF bruge 5 mio. til at renovere Hvissingegården, hvor der bl.a. skal etableres børnehave på 1. sal. Her er ikke afsat penge til elevator, og der er heller ikke lovkrav herom. Men mon der er tilgængelighed til 1. sal for gangbesværede ansatte og brugere?

I Folkebladet tror Hanne Enevoldsen ikke på revisionsfirmaet, når de oplyser, at en elevator koster 2,5 mio. – det samme som den nye etage på bygningen. Men i 2003 fik Glostrup opført en elevator ved Glostrup-Hallen, og den kostede 2,7 mio. Så mon ikke revisionsfirmaets pris lyder rimelig 3 år senere?

Og så kan det undre, at ejerne af Hovedvejen 56 først til sidst i den lange sagsbehandling mødes af kravet om elevator.

Peter Molnit og Leif Olsen,

Venstre medlemmer af Miljøudvalget

Svar på Arne Christensens læserbrev i Folkebladet

31. maj 2006

Anders Lindberg skriver i Folkebladet 31.  maj 2006 som svar på Arne Christensens læserbrev i Folkebladet 24. maj 2006.

Se også:

Læserbrev i Folkebladet den 24. maj 2006 '10'eren skal være et tilbud til alle unge' af Arne Christensen

Artikel i Folkebladet den 26. april 2006: Drastisk fald i søgning til 10'eren

Læserbrev i Folkebladet den 26. april 2006 'Er frafaldet fra 10’eren virkelig et problem?' af Anders Lindberg og Christian Baarsøe Pedersen, VU Vestegnen i Folkebladet 26. april 2006

Svar på Arne Christensens læserbrev i Folkebladet

Artikel i Folkebladet den 26. april 2006: Drastisk fald i søgning til 10'eren

Arne Christensen (SF) peger i sit svar på frafaldet til søgningen til 10’eren på netop det største problem i hele problematikken omkring 10. klasse – at mere end halvdelen af en ungdomsårgang går videre i 10. klasse efter et endt folkeskoleforløb. Der lægges tryk på endt, fordi det er det, det er. Når folkeskolen er berammet til 9 skoleår, så skal der også sørges for, at skolen i de 9 år, klæder de unge på til at træffe et valg omkring deres fremtid. Når over halvdelen af en ungdomsårgang så vælger 10. klasse, må der være et problem.

I Danmark er ”alle” så glade for velfærdssamfundet, hvor der er et sikkerhedsnet under enhver, som måske ikke lige er klar eller har kvalifikationerne til at påtage sig et ansvar i arbejdslivet, uddannelsessystemet eller lignende. Så snart politikerne begynder at tage fat på reformer af velfærdssystemet, råber alle vagt i gevær, fordi de ikke kan forstå, hvorfor de ikke må få luksus, når nu staten har så mange penge for tiden.

Ligeså er det med 10. klasse. Den er blevet et sikkerhedsnet for eleverne, så de ikke behøver at tage valget om fremtiden ved først givne lejlighed. Dette til trods for, at der allerede i 8. og 9. klasse er en lang række muligheder for at komme ud og prøve arbejdslivet via praktikforløb, se på ungdomsuddannelser via skolebesøg, uddannelsesmesser og gennem elever på ungdomsuddannelserne, der tager ud på folkeskoler og fortæller, om hvordan det er at komme videre fra folkeskolen. Derfor skal 10. klasse ikke bruges som en undskyldning for, at eleverne ikke har haft mulighed for at prøve forskellige ting af.

Det er ikke kun det, at halvdelen af eleverne tager et ekstra år i 10. klasse. Det kunne måske forstås, men det opdrager eleverne til, at det er i orden at tage et ekstra år - sabbatår, udskyde eksamener, skifte uddannelse osv., fordi de ved, at der altid er et sikkerhedsnet under dem. Faktum er, at det tager en dansk gennemsnitsstuderende alt for lang tid at komme igennem uddannelsessystemet, og dette grundlægges desværre allerede med 10. klasseforløbet. Det er et problem, selvom statistikker viser, at de måske klarer sig bedre, og flere gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med de elever, der går ud af 9. klasse.

Det er dette problem, som det samlede danske uddannelsessystem kæmper med, og netop derfor forsøger regeringen at få de unge hurtigere igennem ved at bruge SU’en som et værktøj, der kan strammes på. Det er her vigtigt at forholde sig til, at det ikke er nogen grundlovssikret ret at modtage SU eller anden støtte til videregående uddannelse i Danmark. Sammenlignes der med en lang række andre lande f.eks. Holland, hvor SU’en kun gives såfremt den studerende består sine eksamener på normeret tid, så kommer de unge langt hurtigere i gennem systemet end danske unge.

Desværre opdrages alt for mange unge til at være klienter af et velfærdssystem, som giver dem et sikkerhedsnet, og ikke stiller nogen konsekvenser op for de unge, såfremt de ikke tager ansvar for egen uddannelse og kommer hurtigere igennem. I stedet prøver de at blokere for enhver ændring, der i sidste ende skal til for, at Danmark kan bevare internationale konkurrencefordele frem for andre EU-lande.

Det er naturligvis ikke fordi en 9. klasseelev, skal tage alle disse overvejelser i betragtning, når han træffer sit valg om at gå i 10. klasse, men for at sætte det hele i perspektiv erindres et af de velkendte AP Møller citater: ”Den, der har evnen, har også pligten”. Det kan ikke være rigtigt, at over halvdelen af en ungdomsårgang ikke har evnerne til at gå videre efter 9. klasse. Det er deres pligt både for deres egen skyld men også for samfundets.

Anders Lindberg

Formand, VU Vestegnen

all@vu.dk

Ældrecenter Sydvestvej bliver navnet på byggeriet på Sydvestvej bestemte S og SF

5. maj 2006

Venstre , konservative og Dansk Folkeparti foreslog på kommunalbestyrelsesmødet 12. april 2006 et mere neutralt og tidsvarende navn: Glostrup Hus.

Det faldt ikke i god jord hos S og SF. 'Min indvending mod de borgerliges forslag er, at det ikke siger noget om, hvor bygningen ligger. Det kan jo være et problem for pårørende, der kommer udefra' sagde borgmester Søren Enemark efterfølgende.

Og så blev Glostrup Hus nedstemt 10:7.

Læs også omtalen i Folkebladet 5. maj 2006: Strid om navn på byggeri til ældre.

Peter Molnit

Medlem af kommunalbestyrelsen (V)

Er frafaldet fra 10’eren virkelig et problem?

26. april 2006

Anders Lindberg og Christian Baarsøe Pedersen, VU Vestegnen skrev i Folkebladet 26. april 2006

Det er med stor interesse og skjulte spor af glæde, at vi hos VU Vestegnen læste artiklen om frafaldet til 10’eren i Glostrup i seneste udgave af Folkebladet. Til stor forundring fremgår det af artiklen, at formanden for børne- og skoleudvalget Arne Christensen (SF) nærmest begræder denne udvikling, da han ser det som en alvorlig forringelse af de muligheder og tilbud, man nu kan yde til de unge i Glostrup, der måtte ønske at tage det 10. skoleår med. Men spørgsmålet er, om dette virkelig er et problem?

Det har længe været regeringens politik at reformere og modernisere 10. klassebegrebet på landsplan. Det er et faktum, at 10. klasse forlænger uddannelsestiden for alt for mange unge – en helt unødvendig forlængelse af uddannelsesforløbet for langt de flestes vedkommende! På baggrund af velfærdskommissionens og globaliseringsrådets anbefalinger har regeringen fremlagt en række tiltag, som har til formål at bremse den uheldige udvikling. Essensen i disse tiltag er at begrænse tilgangen til 10. klasse for de som ikke behøver den, og i stedet indsætte kræfterne til fordel for de unge, der rent faktisk har gavn af et ekstra år i skole.

Hvorvidt det er mediernes fokus på 10. klasse i forbindelse med velfærdsudspillet eller den generelle retorik benyttet af blandt andre undervisningsminister Bertel Haarder, der har fået de unge i Glostrup til at vælge andre uddannelsesveje end 10’eren, må stå hen i det uvisse. Men hos VU Vestegnen hersker der bred enighed om, at udviklingen er glædelig. Langt flere unge har valgt den direkte vej gennem uddannelsesjunglen – til gavn for både dem selv og samfundet som helhed. Det er da en udvikling, som selv Arne Christensen (SF) må bifalde.

Naturligvis følger der en række bekymringer med udviklingen, herunder frygten for et større frafald på ungdomsuddannelserne. Et sådant scenario bliver måske virkelighed, hvis vi lader stå til, og overlader de unge til sig selv i resten af uddannelsesforløbet. Det er vores opfattelse i VU Vestegnen, at man for at støtte de svagere elever, det være sig fagligt eller socialt, i langt højere grad indsætter professionel studievejledning i kamp mod frafaldet. Gennem målrettet og kyndig vejledning må det være muligt at forebygge rigtig mange frafald.

Tilbage står naturligvis udfordringerne med at sammensætte gode tilbud til de unge, der rent faktisk har brug for et 10. klasseforløb. Problemerne der er opstået i kølvandet på den lave tilgang til 10. klasse i Glostrup rejser et centralt spørgsmål: Er det nødvendigvis en opgave for hver enkelt kommune på Vestegnen at drive et 10. klassecenter? En diskussion om fremtidigt tværkommunalt samarbejde må være på sin plads – og tallene taler deres klare sprog: Søgningen til 10. klasse er for nedadgående, og der er ingen grund til at tro, at denne trend skulle ændre sig de kommende år. Et tværkommunalt samarbejde må være i alles interesse, for derved sikres den nødvendige volumen i både elevantal og lærerstab, der skal til for at kunne tilbyde de bedst mulige rammer for de unge.

Det drastiske fald i søgning til 10. klasse er altså i vores øjne ikke et problem. Tværtom er det en glædelig udvikling, der dog fører en række udfordringer med sig. Vi vil opfordre Arne Christensen (SF) til at se på alternative muligheder som ovennævnte, der kan sikre, at vi fortsat i Glostrup såvel som på Vestegnen, kan have attraktive tilbud til de elever, der faktisk har brug for 10. klasse.

Anders Lindberg & Christian Baarsøe Pedersen

Hhv. formand og næstformand for VU Vestegnen

all@vu.dk 

Statsmonopoler lever i bedste velgående

23-03-2006

På det seneste har vi set, at de gamle statsmonopoler DSB, Post Danmark og Scandlines har leveret prægtige regnskabsresultater med kæmpe overskud. Det burde pege på, at disse selskaber virkelig viser vejen frem i dansk erhvervsliv, og sætter standarder for hvordan andre selskaber skal drive deres forretning.

Sandheden er en ganske anden skrev af Anders  Larsen Lindberg, næstformand for Venstre i Glostrup.

Klik her og læs hele artiklen på VU-hjemmeside

Forslag til nyt boligområde i Ejby

Folkebladet skrev den 22. marts 2006

Forslag til nyt boligområde i Ejby

Nyt lokalplanforslag baner vejen for 45 nye boliger mellem Ejby Mosevej og Ndr. Ringvej i Ejby. Peter Molnit(V) mener, at det kræver en ny forbindelsesvej mellem Ejby ud til Ndr. Ringvej for at afhjælpe store trafikproblemer.

KLIK her og læse hele artiklen i Folkebladet.

Uforskammet afvisning af private firmaer

Folkebladet skrev den 22. marts 2006:

Venstre: Uforskammet afvisning af private firmaer

Flertallet bestående af S og SF har afvist to private firmaers bud på rengøring af rådhuset med henvisning til, at man ikke ønsker at medvirke til at skrue arbejdstempoet op og forringe medarbejdernes vilkår. De borgerlige partier mener afslaget er uforskammet.

KLIK her og læse hele artiklen i Folkebladet

Boykot af danske varer – kan det skade os?

09-02-2006:

Anders Larsen Lindberg - erhvervspolitisk ordfører for VU og næstformand i Venstre i Glostrup - skriver i en kommentar:

Sagen om Muhammed tegningerne er snart blevet debatteret til hudløshed. Der er mange politiske argumenter både for og imod, at Jyllandsposten har bragt dem, og om hvorvidt regeringen skal sige undskyld eller ej. VUs holdning er helt klar, at Anders Fogh Rasmussen skal stå fast, hvilket han også har gjort, og ikke give efter for det politiske pres, som mellemøstlige ledere har lagt på ham, se tidligere artikler på vu.dk. Hvilke politiske konsekvenser sagen ender med, er dog meget svært at sige.               

Der er dog ikke kun en politisk side af denne sag, men også en økonomisk. Mange muslimske lande har valgt at boykotte danske varer. I nogle lande såsom Iran er dette et statsstøttet projekt, mens forbrugerne i andre lande bevidst fravælger danske produkter. Faktum er, at Danmark mister eksportindtægter for mellem 7-20 mia. på årsbasis, såfremt boykotten skulle brede sig og i øvrigt vare så længe, og f.eks. har Arla været nødt til at fyre folk i Danmark som følge af boykotten. Arlas krise breder sig naturligvis også til de danske landmænd, der i gennemsnit mister 50.000 kr. om året. Men hvad betyder dette egentlig for Danmarks økonomi?

Den danske eksport til de lande, som er omfattet er boykotten udgør ifølge Danmarks Eksportråd, kun ca. 2 % af den samlede danske eksport. Det er derfor ikke store værdier, der i spil i forbindelse med boykotten. Samtidigt udtaler overvismand Peter Birch Sørensen i Politiken af 8. februar, at boykotten ikke vil få de store konsekvenser på lang sigt.

Alt i alt vurderer flere nationaløkonomer og analytikere, at boykotten kun vil ramme Danmark minimalt. Dette skal ses i lyset af, at den samlede danske samhandel med muslimske lande ikke er særlig stor, så selv en storstilet boykot i alle muslimske lande ville ikke betyde meget mere for den danske økonomi end de trusler, der allerede er beskrevet. Samtidigt er dansk økonomi i topform, stemningen er meget optimistisk, og det forventes at væksten vil fortsætte med uformindsket styrke i 2006.

Den muslimske boykot har ført andre end udelukkende negative effekter med sig. I den vestlige verden er der stor sympati med Danmark, og en boykot af danske varer har medført den modeffekt, at de vestlige lande begynder at aftage flere danske varer. Dette kommer bl.a. til udtryk i kampagner, der kørte op Super Bowl, som er finalen i amerikansk fodbold, om at amerikanerne skulle købe dansk øl og generelle ”køb dansk” kampagner, se http://hnn.us/blogs/comments/21097.html. Dermed ikke sagt, at disse kampagner udligner tabet, men jeg fristes nu til at genoplive det gamle ordsprog: ”dårlig omtale er bedre end ingen omtale”. Faktum er vel, at Danmark aldrig har været mere kendt i verden, end vi er netop nu.

Omvendt ser det næsten værre ud for nogle af de muslimske lande. Iran, der vil indføre store skatter på dansk skibsfart, og generelt har indført en statslig boykot af danske varer, står til store problemer i EU, for ikke at nævne, at boykotten vil være en overtrædelse af en række internationale konventioner. I De Forenede Arabiske Emirater er der opstået akut smørmangel, da Arla før boykotten sad på 65 % af markedet, mens den næststørste kun havde 10 %, se

Det ser derfor ud som, at de muslimske lande i ligeså høj grad som de skader Danmarks interesser, også skader deres egne.

Derfor bekymrer det mig heller ikke, når f.eks. Jerusalems stormufti udtaler, at Danmark er et let offer. Ja vel er Danmark et let offer, men de muslimske lande skader os stort set ikke, og vinder efter min mening intet i det lange løb med deres boykot, ambassade- og flagafbrændinger.

Jeg mener derfor ikke, at Danmark på nogen måde økonomisk set skal frygte den nuværende situation, og måske kan den øgede eksport til den vestlige verden udligne det tab, vi oplever i øjeblikket.

Anders Larsen Lindberg

Erhvervspolitisk ordfører for VU

Stop forringelsen af pladsgarantien!

John Engelhardt skriver i Folkebladet den 9. november 2005

På mødet i Glostrups Økonomiudvalg tirsdag d. 1. november vedtog et flertal af S og SF væsentlige forringelser af pladsgarantien. Ordningen betyder, at man kun er omfattet af pladsgarantien hvis forældre søger senest 3 måneder efter fødslen, at forældre ikke længere får mulighed for at ønske 1. og 2. prioritet institutionsvalg, at søskende ikke får fortrinsret til samme institution og at man kun kan overflyttes fra én institution til en anden hvis ingen børn i øvrigt venter.

Det er fuldstændig grotesk at man på den måde i princippet – ad bagvejen – fjerner pasningsgarantien hvis ikke forældre har søgt inden barnet er 3 måneder. Hvad gør en tilflytter? Endvidere er det forrykt, at man ikke længere kan ønske én institution som 1. prioritet og endelig er det urimeligt at man i praksis fremover ikke kan flytte sit barn hvis man af en eller anden grund ønsker det.

Det er nystalinistisk børnepasning så det basker! Du har chancen NU for at gøre noget.

Venstre vil arbejde for en pladsgaranti til alle 1 måned efter ansøgning og fleksible pasningsordninger. Venstre foreslog, sammen med andre partier, at bygge en ny børneinstitution ved den netop afsluttede vedtagelse af budgettet for næste år. S og SF nedstemte forslaget!

Derfor: Møde op i aften til mødet i Kommunalbestyrelsen kl. 18.00 på Rådhuset og fortæl dine borgmester, at du ikke accepterer forringelserne. Uden din hjælp vil S og SF vedtage forringelserne med stemmerne 10-7!

John Engelhardt

Viceborgmester (V)

Glostrup

Facts om Daginstitutionen

Folkebladet den 9. november 2005

I Folkebladet 2/11 forsøger Arne Christensen at forklare, hvorfor S-SF ikke kunne stemme for det borgerlige forslag om en helt ny daginstitution i 2007. Der er ret mange fejl i AC’s læserbrev, så her vises de borgerliges forslag:

Forslag nr. 34 – Daginstitutionspladser inkl. ny daginstitution

Vi mener ikke, Hvissingegårdens tagetage bør indrettes til daginstitution. I stedet følger vi forvaltningens model med yderligere 20 pladser i Ny Vestergård, 15 pladser i Søndervangs børnehave, 15 pladser i Skovbørnehaven samt 10 vuggestuepladser i Vestergården samt renovering af Perlen. I stedet for nye pladser i Kilden ønsker vi at bygge en ny daginstitution  til 60 børn for 10 mio.

De borgerlige foreslog altså i alt 120 nye pladser. Men S-SF valgte at stemme det ned i stedet for f.eks. at foreslå den nye daginstitution i 2008. Naturligvis kan en institution til 10 mio. ikke finansieres ved små besparelser. Men den kan finansieres ved at sælge byggegrunde til markedspris. Glostrup har senest solgt til mere end 4.800 kr./m2 byggeret. Byskoven blev ”foræret” væk til 2.100 kr./m2 byggeret - et tab alene her på 3-4 mio. kr.

Leif Olsen

KB-medlem (V)

Sundhed for alle

Ina-Maris Nielsen skriver i Folkebladet den 9. november 2005:

Med kommunalreformen får kommunerne ansvar for at fremme borgernes sundhed, forebygge sygdomme og genoptræne borgeren efter endt sygehusbehandling. Det betyder, at kommunerne får en ny enestående chance for at tænke i nye baner.

Det er venstres mål at udforme en sundhedspolitik, der først og fremmest vil satse på oplysning om livsstilssygdomme og borgernes medansvar for egen sundhed, men også kvalitet og nærhed i borgernes sygdomsforløb.

Venstre vil gerne give startskuddet til en debat om sundhedspolitik og sundhedscentre i Glostrup og på Vestegnen.

Ina-Maria Nielsen (V)

Fanget i nettet ?

12. oktober 2005

Peter Molnit skriver i Folkebladet om kommunens valg af fibernetleverandør:

NESA tilbyder gratis at etablere et fiberbaseret netværk til 31 af kommunens institutioner, hvis kommunen til gengæld stiller arealer til rådighed for NESA’s teknikerhuse. Fibernet til kommunens resterende 50 institutioner tilbyder NESA til 5.524.000 kr. (110.840 kr. pr. institution). Det kan læses i referatet fra det åbne kommunalbestyrelsesmøde den 14. september 2005.

Glostrup kommunes Tekniske forvaltning og et flertal bestående af socialdemokraterne og SF  anbefaler, at Glostrup kommune på denne baggrund indgår et samarbejde med NESA om etablering af et ’Kommunenet’ til kommunens institutioner.

I Ejby har vi i år stiftet foreningen Ejby-Net, som i Ejby tilbyder fibernet til TV, internet  og telefoni for under 20.000 kr. pr. bolig. Se www.ejby-net.dk.

Prisen på et kommunalt og et private fibernetværk kan ikke sammenlignes direkte, selvom teknologien  er den sammen; men i Ejby er NESA-modellen fravalgt, fordi den ikke er den mest fordelagtige.

På grund af den økonomiens størrelse skal et kommunalt fibernet i offentligt udbud. Det mener Venstre og de øvrige partier i den borgerlige gruppe i modsætning til socialdemokraterne og SF.

For at Glostrup kommune kan vælge den bedste løsning på kort og på langt sigt, bør driften af fibernettet også med i et udbud.

Kommunens valg af leverandør kan få stor betydning for kommende tilbud om fibernet til private og virksomheder i Glostrup. Kommunens leverandør kan via de grundlæggende investeringer, som kommunen er med til at betale, nemt opnå et fortrin. Derfor bør det også overvejes, om den bedste leverandør til Glostrup kommunes fibernetværk også er den bedste for kommunens virksomheder og borgere.

Kommunens Tekniske forvaltning og vore politikere må i denne sag være ekstra opmærksomme på, at de ikke bliver ’fanget i nettet’.

Peter Molnit

Kandidat til kommunalvalget for Venstre

Åbent brev til kommunalpolitikere i Glostrup Kommune

9. oktober 2005

Forældrenævnet i Glostrup Kommune spørger i et åbent brev om politikernes holdning til, hvordan Glostrup Kommune vil sikre omfanget og kvaliteten af pasningstilbudene til de børn, der er Glostrups fremtid.

Oppositionen i Glostrup mener, at Forældrenævnet i Glostrup Kommune har ret i, at prognoserne peger i retning af, at der mangler børnepasningsmulighed for 50-80 børn i Glostrup i de kommende år fra år 2005 til 2009.

Derfor har oppositionen (Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Glostruplisten) i Glostrup kommunalbestyrelse også ved behandlingen af budgettet for 2006-09 bl.a. foreslået at bygge en ny institution til 10. mio. kr.

"Forslag nr. 34 – Daginstitutionspladser inkl. Ny daginstitution 

Vi mener ikke, Hvissingegårdens tagetage bør indrettes til daginstitution. I stedet følger vi forvaltningens ”billig-model” med yderligere 20 pladser i Ny Vestergård, 15 pladser i Søndervangs børnehave, 15 pladser i Skovbørnehaven samt 10 vuggestuepladser i Vestergården til i alt 500. 000 kr. samt renovering af Perlen med 400.000 kr. i 2006 og 2007. I stedet for de 700.000 kr. til nye pladser i Kilden ønsker vi at bygge en ny daginstitution til 60 børn for 10.mio. kr.  Netto af foranstående bliver investering 8,7 mio. kr. i 2007 og – 700.000 kr. i 2008.”

S + SF nedstemte ovenstående forslag ved budgetbehandlingen.

Generelt vil oppositionen forbedre vilkårene for børn og forældre.Alle børn skal have en god start. Derfor vil vi investere i bedre lokaler, gøre en større indsats over for udsatte børn (der er indført læreplaner i alle vuggestuer og børnehaver), give en bedre normering i vore vuggestuer og børnehaver, og endelig vil vi give 1 måneds pasningsgaranti.  

I øvrigt har oppositionen for at højne kvaliteten i børnepasningen foreslået, at der blev indført fleksible pasningsordninger. Vi vil give den enkelte familie mulighed for at vælge mellem moduler på 25, 35 og 45 timers pasning om ugen for vuggestue og børnehavebørn. Det vil give en bedre normering: Flere pædagoger, når der er mange børn - og mere tid til det enkelte barn på de tidspunkter, hvor der ikke er så mange børn. Det er vores mål at give forældrene og børn mere tid til at være sammen og styrke dialogen mellem forældre og pædagoger.

Med venlig hilsen

Lise Henriksen (De Konservative), Ove Bjerregaard Madsen (Glostruplisten), Flemming Ørhem (DF) og Ina-Maria Nielsen (V)

Borgerlige ændringsforslag I til budget 2006

5. oktober 2005

Borgerlige ændringsforslag til Budget 2006 stillet af Glostruplisten, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Venstre.

Kommunalbestyrelsens beslutning:

Forslagene blev forkastet med 10 stemmer (Socialdemokratiet og SF).

For stemte 7 (Det konservative Folkeparti, Glostruplisten, Dansk Folkeparti og Venstre).

Konsekvenser for likviditeten fremgår af vedlagte opstilling

Læs også omtalen af budgetforhandlingernei Folkebladet den 14. oktober 2005

Forslag nr. 1 – Teknisk udvalgs driftsudgifter

Der bliver færre anlægsarbejder – bl.a. skal ny materielgård ikke anlægges – derfor skal Vej- og trafikplan samt Kommuneplan laves indenfor rammen. Besparelser 800 tkr. i 2006 og 100 tkr. i 2007 og 2008.

Forslag nr. 2 – Afgiftsforhøjelser renovation

Kemikaliemodtagelsen skal undersøges bedre. Derfor skal der ikke højere takster på renovation i 2006. Fra 2007 kan afgiftsforhøjelse på 100 tkr. påregnes, såfremt der investeres nævnte 1,1 mio. kr. Det medfører mindreindtægter på 429 tkr. i 2006, mindreindtægter på 329 tkr. i 2007 og 2008 og en indtægt på 100 tkr. i 2009.

Forslag nr. 3 – Forøget undervisningstid på mellemtrin

De foreslåede tiltag til forøget undervisningstid (især i dansk) på mellemtrin fastholdes. Merudgifter 147 tkr. i 2006 og 352 tkr. hvert af årene 2007-2009.

Forslag nr. 4 – Tolærerordning

Vi ønsker, at der afsættes midler også i 2009. Merudgift 528 tkr. i 2009.

Forslag nr. 5 – Skolen i skolen - etablering af F-team

Til etablering af forebyggende team afsættes 42 tkr. i 2006 og 51 tkr. i 2007.

Forslag nr. 6 – Styrkelse af opsøgende indsats, aktiviteter for unge

Forslaget om opnormering af Klub Varmeværket med 1,4 ansat og dermed styrkelse af den opsøgende indsats fastholdes. Vi afsætter 415 tkr. i hvert af årene 2006-2009.

Forslag nr. 7 – Digitalisering sundhedsplejen

Forslaget om at anskaffe bærbare PC-ere m.v. og gennemføre mere rationelle arbejdsgange i Sundhedsplejen fastholdes. Vi afsætter de 290 tkr. i 2007.

Forslag nr. 8 – Modersmålsundervisning nedlægges

Vi ønsker at fjerne de sidste midler til modersmålsundervisning, som udgør 250 tkr./år. Besparelse 250 tkr. i hvert af årene 2006-2009.

Forslag nr. 9 – Musikskole – mindre i tilskud

Sammenligning med andre musikskoler viser, at musikskolen i Glostrup er særdeles privilegeret. Derfor nedsættes tilskuddet med 300 tkr./år i 2006-2009.

Forslag nr. 10 – Kulturudvalgets driftsudgifter

Vi er enige i mindreindtægten ved Fritidscentrets fastlåsning af indtægter og udgifterne til at undersøge multihal i Ejby og udvidelse af biblioteket. Men foranstående skal holdes indenfor Kulturudvalgets ramme. Besparelser 91 tkr. i 2006 og 100 tkr. i 2007 og 2008.

Forslag nr. 11 – Glostrup Bio som selvejende institution

Strukturen omkring biografen skal ændres, så der ikke er ansat kommunalt personale. En del af besparelsen herved tilbageføres til biografen via kommunalt køb af biografydelser til specielt børn, unge og ældre. Besparelsen udgør 250 tkr. i 2006 og 500 tkr./år i 2007-2009.

Forslag nr. 12 – Svømmehallens åbningstider forlænges

Svømmehallen bør være åben hele året. Forvaltningen har vurderet, at det vil koste 500 tkr./år, så det afsætter vi årligt i 2006-2009.

Forslag nr. 13 – Børnebogspris nedlægges

Børnebogsprisen er udelukkende et PR-arrangement for borgmester og udvalgsformand. Det skal kommunale midler ikke bruges til. Besparelse 20 tkr. hvert år.

Forslag nr. 14  Sundhedspolitik – svær overvægt

Socialudvalgets forslag om at sætte ind mod svær overvægt vil vi fastholde ved dels at få udarbejdet en sundhedspolitik og dels få uddannet institutionsansatte som rådgivere. Vi afsætter 100 tkr. i 2007.

Forslag nr. 15 – Forsøgsprojekt med Lænken

Socialudvalgets forslag om et forsøgsprojekt med Lænken fastholdes. Det forebyggende er bedre end at opføre drukskure rundt omkring i kommunen. Vi afsætter 25 tkr. i 2006.

Forslag nr. 16 – Pulje til opprioritering af socialt ansvar

Socialudvalgets forslag om at styrke det sociale ansvar, så borgere på kontanthjælp, integrationsydelse m.v. kan få fodfæste fastholdes. 100 tkr. afsættes i 2006.

Forslag nr. 17 – Øget IT-anvendelse på ældreområdet

Socialudvalgets forslag om at bruge bærbare PC-ere i hjemmeplejen – og dermed frigøre ressourcer til besøg hos de ældre – fastholdes. Vi afsætter 98 tkr. i hvert af årene 2006-2009.

Forslag nr. 18 – Aktiveringsindsats styrkes

Flertallets forslag er kun rettet mod fortsat at opnå statsrefusion. Det er for sent og for utilstrækkeligt og imødekommer ikke behovet. Vi afsætter 700 tkr. i hvert af årene 2006-2009 og forventer besparelser på 1,5 mio. årligt i 2007-2009.

Forslag nr. 19 – Tilskud til højskoleophold for pensionister

Denne ydelse er tidligere sparet væk. Men tilskud til højskoleophold og transport i den forbindelse styrker netværket pensionister imellem. Der afsættes 50 tkr. årligt.

Forslag nr. 21 – Ombudsmand

Indledende drøftelser med lokale sociale organisationer om en ombudsmand. Vi afsætter 12 tkr. i 2006.

Forslag nr. 22 – Journalist (PR-medarbejder) spares væk

Den forholdsvis nyoprettede journaliststilling opfatter vi som PR-medarbejder for borgmesteren, og det skal kommunale midler ikke bruges til. Besparelse 350 tkr. hvert år.

Forslag nr. 23 – Informationsmøder

Når der kan bruges 37 tkr. på et ”informationsmøde” med skuespilleren Peter Mygind, så er der behov for en præcisering i teksten til, hvad midler må bruges til. Vi vil spare 11 tkr./år.

Forslag nr. 24 – Receptioner ved diverse indvielser nedlægges

De sidste par år har vi set en stribe af invitationer til indvielser, som reelt kun tjener som PR-arr. for borgmester og udvalgsformand. Det er spild af penge, og vi foreslår at spare 100 tkr. årligt. Samtidigt kan de involverede embedsmænd bruge tiden bedre.

Forslag nr. 25 – Ny revision og heraf afledte besparelser

Da statsrevisorerne – så langt tilbage som i slutningen af 70erne – gav udtryk for ønsket om økonomisk-kritisk revision i landets kommuner, var det på baggrund af holdningen, ”det må være en forudsætning for en decentraliseret økonomisk forvaltning baseret på kommunalt selvstyre, at lovgivningsmagt og offentlighed kan gå ud fra, at den kommunale administration og revision holder en ensartet høj standard.”

I Finansministeriets ”Budgetredegørelse97” foreligger en belysning af forhold som høje kommunale udgifter, serviceniveau og tilfredse borgere: ”Undersøgelsen viser, at der er stor forskel i borgernes tilfredshed fra kommune til kommune. Forskellene er så store, at de ikke kan forklares ved forskelle i kommunernes udgifter til service. Faktisk viser det sig, at der er kommuner med høj tilfredshed og lave udgifter, og der er også kommuner med lav tilfredshed trods høje udgifter”.

En kommunalbestyrelses mulighed for at opnå overensstemmelse mellem udgiftsniveau og serviceniveau afhænger i stort omfang af revisors sammenlignende analyser, antallet af stikprøver og revisors indsats i relation til aspekterne sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og ledelse/styring. Den hidtil foretagne rådgivning har affødt ønsket om et revisorskift.

Vi afsætter i 2006 100 tkr. til ekstra-arbejde for ny revision og forventer at spare mindst 500 tkr. årligt de efterfølgende år.

Forslag nr. 26 – Fremrykning af Rådhusparkens 3. etape (Rådhushaven)

Rådhusparken har været byggeplads siden 1997. Bygninger er revet ned, andelsboliger, rådhusudvidelse og ældrecenter er opført. Når ældrecentret tages i brug inden sommerferien 2006 må det være rimeligt, at Rådhusparkens 3. etape (Rådhushaven) også gøres færdig. Vi fremrykker 2.720 tkr. fra 2007 til 2006.

Forslag nr. 27 – Forskønnelse af Hovedvejen

Vi skylder borgerne, at der tages fat på Hovedvejens forskønnelse i etaper, som økonomien er til. F.eks. strækningen fra Nyvej til Banegårdsvej. Vi afsætter 250 tkr. i 2007 og 3,5 mio. i både 2008 og 2009.

Forslag nr. 28 – Udskiftning af vejbelysning

Vi er enige i behovet for at få udskiftet belysningen nogenlunde i takt med, at NESA lægger ledninger i vejen. Men vi tror ikke på finansieringsmuligheden og ønsker at betale kontant. Likviditeten forringes med 578 tkr. i 2007, 1.479 tkr. i 2008 og 1.227 tkr. i 2009.

Forslag nr. 29 – Fartdæmpning Sydvestvej

I Vej- og trafikplan er indeholdt et projekt omkring fartdæmpning på Sydvestvej. Vi vil gerne investere 1 mio. i 2006.

Forslag nr. 30 – Hvissingegårdens tagetage

Det er en dårlig ide at etablere omklædningsrum for 3,8 mio. på Hvissingegårdens tagetage. De ansatte må anvises ordentlige forhold hos kolleger andre steder i kommunen. Besparelse 1,9 mio. i 2006 og 1,9 mio. i 2007.

Forslag nr. 31 – Tunnel og plads ved Heggelunds Alle

Det er et flot projekt, Nordea har betalt for. Men vi prioriterer forskønnelsen af Hovedvejen over jorden, så vi udskyder de 500 tkr. til detailprojektering til senere.

Forslag nr. 32 – Ny kemikaliemodtagelse

Et projekt, der næsten 3-dobles i pris på et par år, fortjener at blive undersøgt bedre. F.eks. om man kan købe sig til tjenesten andetsteds. Vi udskyder de 1,1 mio. i 1 år.

Forslag nr. 33 – Vestervangskolens forplads renoveres

Renovering af forpladsen er udskudt fordi budgettet har været brugt. Vores forslag nr. 36 P-plads ved Stadion og forslag nr.  42 Grundsalg Egeparken hører sammen. Vi vil lukke Stadionvej ud for Vestervangskolen og sætte det hele i gang. Investering 2,6 mio. rykkes frem til 2006.

Forslag nr. 34 – Daginstitutionspladser inkl. ny daginstitution

Vi mener ikke, Hvissingegårdens tagetage bør indrettes til daginstitution. I stedet følger vi forvaltningens ”billig-model” med yderligere 20 pladser i Ny Vestergård, 15 pladser i Søndervangs børnehave, 15 pladser i Skovbørnehaven samt 10 vuggestuepladser i Vestergården til i alt 500 tkr. (side 119) samt renovering af Perlen med 400 tkr. i 2006 og 2007 (side 120). I stedet for de 700 tkr. til nye pladser i Kilden ønsker vi at bygge en ny daginstitution  til 60 børn for 10 mio. Netto af foranstående bliver investering 8,7 mio. i 2007 og –700 tkr. i 2008.

Forslag nr. 35 – Materielgård Glostrup Idrætspark

Der er behov for materielgården, da tribunen er nedrivningsmoden allerede i 2005. Så vi afsætter de 200 tkr. i 2006.

Forslag nr. 36 – P-plads foran Glostrup-Hallen samt vejlukning

I forbindelse med vejlukning af Stadionvej foran Vestervangskolen afsættes midler til renovering af P-pladsen ved Stadion. Derved opnås bedre trafikforhold ved skolen, og P-pladsen indrettes mere hensigtsmæssigt. Vi afsætter 1 mio. i 2006.

Forslag nr. 37 – Foreningslokale i Ejby Mose

Vi ønsker ikke at udskyde byggeriet og vil fremrykke anlæggelse til 2006. Der flyttes 2.273 tkr. fra 2007 til 2006.

Forslag nr. 38 – Skøjtebane

Forslaget er udskudt så mange gange, at det er mere ærligt at tage det helt ud af budgettet. Vi fjerner 1.757 tkr. i 2008.

Forslag nr. 39 – Multihal i Ejby

Behovet for en Multihal (eller måske et Gymnastikkens Hus) i Ejby er stort. Vi afsætter 4 mio. i 2009, og resten kommer i overslagsårene.

Forslag nr. 40 - Tryghedsalarmer for alle ældre i kommunen

Alle pensionister tilbydes en tryghedsalarm i deres hjem med direkte tilslutning til alarmcentral. Vi kan p.t. ikke sige, hvor mange alarmer, der kan indkøbes for pengene som følge af ny teknologi mv. Der afsættes til formålet 500 tkr. i 2006 samt 400 tkr. i 2007 og 200 tkr. i både 2008 og 2009.

Forslag nr. 41 – Grundsalg Springholm

Der kan bygges i alt 3.300 m2 som til 3.500 kr./m2 giver 11,5 mio. S/SFs ønske om andelsboliger koster 2 mio. til Landsbyggefonden, og der er i forvejen afsat 7 mio. i salgspris. Netto mangler 2,5 mio. i indtægt 2006.

Forslag nr. 42 – Salg af P-pladsen ved Egeparken

En byggeret på 48 enheder x 100 m2 x 3.500 kr. og byggemodning på 1,4 mio. bør give netto 15,4 mio. i salgsindtægt. Der står i forvejen 9 mio. i 2006. Vi tager de sidste 6,4 mio. med i 2006.

Konsekvenser for likviditeten fremgår af vedlagte opstilling

Venlig hilsen

Lise Henriksen (C ), Ina-Maria Nielsen (V), Ove Bjerregaard-Madsen (G), Flemming Ørhem (O), Ole Dam (V), Leif Olsen (V) og John Engelhardt (V)

Borgerlige ændringsforslag II til budget 2006

5. oktober 2005

Borgerlige ændringsforslag til Budget 2006 stillet af Glostruplisten, Det konservative Folkeparti og Venstre.

Konsekvenser for likviditeten fremgår af vedlagte opstilling

Læs også omtalen af budgetforhandlingernei Folkebladet den 14. oktober 2005

Kommunalbestyrelsens beslutning:

Forslagene blev forkastet med 11 stemmer (Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti).

6 stemte for (Det konservative Folkeparti, Glostruplisten og Venstre).

Forslag nr. 20 – Udbud af rengøringen på Rådhuset

Kommunen er udfordret af 2 udbydere på rengøringen, og begge har ligget ca. 1 mio. under, hvad det i dag koster. Rengøringen udbydes, og de ansatte får mulighed for at byde med. Forventet besparelse 900 tkr. årligt i 2006-2009.

Forslag nr. 43 – Nedsættelse af personskat

Det borgerlige budget viser, at der er plads til et fald i personskatten på 0,1 % i 2008 og yderligere 0,1 % fra 2009 og overslagsårene. Dermed kompenseres borgerne delvist for skatteforhøjelsen vedtaget af SF og socialdemokratiet i 1998.

Konsekvenser for likviditeten er indeholdt i tidligere opstilling.

Venlig hilsen

Lise Henriksen (C ), Ina-Maria Nielsen (V), Ove Bjerregaard-Madsen (G), Ole Dam (V), Leif Olsen (V) og John Engelhardt (V).

Hvor er ledelsesansvaret henne i Glostrup?

Ingen påtager sig dette!

28. september 2005

På kommunalbestyrelsesmødet den 14. september blev revisionsberetningen for kommunens regnskab for 2004 forelagt.

Kun godt halvdelen af kommunalbestyrelsesmedlemmerne stemte for revisionsberetningen.

Baggrunden er, at der er konstateret væsentlige fejl i den kommunale administration.

Eksempelvis fejl i 11 sociale sager ud af en stikprøve på 12 sager.

Fejl som revisionen tidligere har gjort opmærksom på.

Såvel socialudvalgsformanden Peter Sørensen (A) og SF’s ordfører Arne Christensen bagatelliserede forholdene og lagde ansvaret over på siddende regeringer.

”Der er tale om komplicerede forhold”, bemærkede Peter Sørensen og ”der laves fejl alle steder” var Arne Christensens konklusion, efter at han havde fralagt sig ansvaret og lagt det over på lovgivningsmagten.

Med flertallet har Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti et betydeligt politisk ledelsesansvar, som man åbenbart ikke vil leve op til.

Det kan kun blive bedre, bemærkede Peter Sørensen. Og det har han ret i.

Det kan ikke blive værre.

Som borger føler man sig utryk i sagsbehandlerlotteriet. Der er langt flere nitter end gevinster.Som medarbejder må man føle sig utryk, når der ikke er en ansvarlig og kompetent ledelse.

Jo mere komplekse sager, jo mere kompetent ledelse er der brug for. Jeg er overbevist om, at hver eneste medarbejder ønsker at gøre et godt job.

Mon Arne Christensen vil sætte sig op i et fly, hvor selskabets ledelse lader hånt om flysikkerheden? Eller vil han på vej mod afgrunden, stadig lægge ansvaret over på andre.

Nu må Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vise viljen til at rette op på slingrekursen og hurtigt træffe de kraftige og alvorlige forholdsregler for at give borgerne en effektiv og korrekt behandling.

Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Her er det åbenbart den politiske ledelse, der er svag.

Preben Thorvig

Ydergrænsen 16

Kandidat for Venstre

Karaktergennemsnit i folkeskolen er et godt værktøj!

31. august 2005 af Ina-Maria Nielsen

Den såkaldte borgerlige - liberale tænketank, CEPOS, har offentliggjort karaktergennemsnittet for  landets skoler ved 9. klasses afgangseksamen 2004.

I den forbindelse spørger Folkebladet onsdag den 24. august, hvad man kan bruge karakterer til?

I Venstre mener vi, at lærerne kan bruge karakterer som et pædagogisk værktøj.

Lave karakterer kan betyde nogle specielle tiltag for den enkelte skole, men også for den enkelte elev. Går eleven i 1. klasse, får karaktererne naturligvis betydning for det næste undervisningsforløb. Er eleven ved at forlade folkeskolen, har den enkelte elevs resultater selvfølgelig betydning for den uddannelse han eller hun kan vælge – og gennemføre efter folkeskolen.

Hvad kan forældre bruge karakterer til? Venstre tror ikke, at forældre vil flygte fra folkeskolen på grund af et dårligt karaktergennemsnit. For forældrene er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem skole og hjem, at deres børn trives og ikke mindst, at deres børn lærer noget i skolen.

Hvis disse betingelser er opfyldte, vælger forældre naturligvis at lade deres børn blive i folkeskolen. Men er der problemer, som ikke bliver taget alvorligt af skolens lærere, ledelse og politikere, ja så slipper tålmodigheden op på et eller andet tidspunkt. Det er da kun naturligt!

For politikere er karaktergennemsnit en måde at måle på, hvorvidt kvalitet og pris hænger sammen.

Desværre står det sløjt til i Glostrup Kommune, for trods nogle af landets højeste skoleudgifter er Glostrups placering særdeles ringe. Ud af 271 kommuner får Glostrup en placering som nummer 246 og ifølge Indenrigsministeriets tal en 15. plads, når det drejer sig om økonomi. 

Det står klart, at vi må gøre noget for at højne kvaliteten i Glostrup. Venstre vil i hvert fald ikke tage det så roligt som SF, som knap nok gider give et svar til Folkebladet i sidste uge.

Karaktergennemsnit er altså et godt værktøj for skolens lærere, skolens ledelse og ikke mindst for de kommunale politikere.

Ina-Maria Nielsen (V)

Kommunalbestyrelsesmedlem i Glostrup

Medlem af Børne – og Skoleudvalget

Venstre i Glostrup ønsker fleksibel børnepasning

24. august 2005 af Ina-Maria Nielsen

VK – regeringen har afsat midler til at støtte kommuner, der udvikler de såkaldte modulordninger.

Mange forældre efterspørger fleksible løsninger for at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen på en meningsfuld måde.

Derfor vil Venstre give familierne i Glostrup muligheder for at vælge mellem forskellige pasningstilbud.

Det kan være, at forældrene ønsker at få passet børn fra 10.00-14.00 i løbet af ugen. Eller det kan være to lange dage og to korte dage. Eller endelig kan det være, at forældrene vælger at passe barnet hjemme for eksempel fredag. Der er mange muligheder.

I Vejle Kommune har man længe haft succes med tre forskellige pasningsmoduler på henholdsvis 25, 35 og 45 timer om ugen.

I Brædstrup Kommune indfører man fra 1. august 2005 modulordninger både i børnehaver og Skolefritidsordning (SFO). Her kan forældrene vælge mellem 25, 35 og 45 timer for børnehavebørn. For børn i SFO tilbyder kommunen moduler på 5, 15, 22 eller 28 timer om ugen.

Det er på tide, at vi også Glostrup Kommune får tilpasset børnepasningsordningerne til den tid, vi lever i.

Ina-Maria Nielsen (V)     

Medlem af Glostrup Kommunalbestyrelse

Medlem af Børne – og Skoleudvalget

Manipulation med motorvej?

Det er bundråddent, siger Glostrups borgmester Søren Enemark til Folkebladet om det alternative forslag til Frederikssundsvejens 1. etape, som Vejdirektoratet har præsenteret for erhvervsvirksomhederne i Ejby. Skitserne har vakt bestyrtelse blandt virksomhedsejere, der får eksproprieret deres ejendom.

KLIK HER og læs hele artiklen i Folkebladet den 10. august 2005

Fup og fakta om Frederikssundsmotorvejens 1. etape

Gitte Lillelund Bech, MF(V), Transportpolitisk ordfører oplyser i et læserbrev i Folkebladet den 17. august om FAKTA I SAGEN.

Folkebladet måtte desværre forkorte overskriften. Her bringes det i sin fulde udstrækning.

Fup og fakta om Frederikssundsmotorvejens 1. etape

I sidste nummer af Folkebladet kritiseres Vejdirektoratet for at undersøge mulighederne for at anlægge 1. etape af Frederikssundsmotorvejen med udgangspunkt i Jyllingevejens forløb. Jeg synes derfor, at det er på tide, at vi får fup og fakta på bordet mht. denne sag.

Fakta er, at forligspartierne bag Trafikaftalen af 5. november 2003 (regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) tilbage på et møde den 27. april 2005 blev enige om at gennemføre en teknisk-økonomisk analyse af en linieføring, skitseret af Vejdirektoratet med udgangspunkt i Jyllingevejs forløb. Partierne var således enige om, at det IKKE er Williams løsningsforslag.

Analysen omfatter en gennemgang af modellen i forhold til bl.a. linieføring, anlægsteknik, rentabilitet, trafikafvikling og -sikkerhed, berøring af Vestskoven og ekspropriationer, ligesom analysen skal belyse de miljø-, støj- og fredningsrelaterede problemstillinger ved modellen. Endelig skal analysen indeholde en sammenligning af fordele og ulemper ved modellen i Jyllingevejs forløb i forhold til en linieføring syd for Jyllingevej. Analysen er færdig primo september 2005 og vil herefter danne grundlag for en endelig beslutning i sagen.

Det er således fup at hævde, at der politisk er truffet beslutning om motorvejens forløb, eller at Vejdirektoratet manipulerer mht. analysen.

Hvis Borgmester Søren Enemark havde sat sig lidt bedre ind i sagen, ville han vide, at Vejdirektoratet IKKE er bedt om at analysere Williammodellen.

Det kan heller ikke komme som en overraskelse for Søren Enemark, at en motorvej i Jyllingevejs forløb og etablering af en tværvej til lokal trafik vil indebære ekspropriationer.

Jeg vil derfor bede om, at diskussionerne om Frederikssundsmotorvejens 1. etape hviler på et oplyst grundlag - hvilket vi vil have primo september.

Gitte Lillelund Bech, MF(V)

Transportpolitisk ordfører

www.lillelund-bech.dk

Pressemeddelelse - juli 2005

Glostrup Kommune i taberrollen i retsligt lægekonsulent-efterspil:

Glostrup-”systemet” er betændt

Folkebladet offentliggjorde den 20. juli  dommen i Jonas-sagen, som Glostrup Kommune tabte med det resultat, at Jonas fik sit berettigede krav om pension med tilbagevirkende kraft opfyldt.   Kommunen står tilbage med et økonomisk tab, og med – hvad værre er – et åbent sår, der afslører et betændt ”system”.

Sagen er den anden sag, Glostrup taber som følge af, at blandt andre Kommunens tidligere lægekonsulent så stort på gældende retningslinier.

Da klagesagen startede for næsten fire år siden, blev den forelagt for tre af Glostrup Kommune uafhængige, kompetente personer med sagsbehandlerbaggrund. Alle tre gav individuelt udtryk for, at Jonas ville være berettiget til førtidspension fra sit fyldte 18. år på baggrund af relevante speciallægeerklæringer. Altså samme afgørelse, som Byretten efterfølgende er kommet frem til.

Københavns Byret har fastslået, at Glostrup handlede forkert, hvilket fremgår af Rettens begrundelse: ”Det beror således på sagsbehandlingsfejl, at den fornødne afklaring og dokumentation ikke blev tilvejebragt allerede i sommeren 2001(…)”. Citat slut! (Udskrift af dombogen, side 28, Københavns Byret den 10. juni 2005).

På trods af  Glostruplistens fremlæggelse af  detaljerede henvisninger, fortolkninger og redegørelser i både Socialudvalget og Kommunalbestyrelsen har Glostrup-”systemet” stædigt holdt fast på egne forkerte beslutninger og med stort set alle midler forsøgt at tale eller skrive sig ud af de faktiske forhold.

Og hvem er ”systemet” så i denne sag? Det er kendsgerninger, at sagen har rundet sagsbehandler og såkaldt faglig ekspertise, og efterfølgende har ledere på alle niveauer og juridiske konsulenter haft sagen forelagt. – Og endelig har flertallet bestående af Socialdemokraterne og SF med sædvanlig magtarrogance stemt sagen igennem i Socialudvalget og Kommunalbestyrelsen.

”Neutrale embedsmænd findes ikke(…)” er den tidligere SFer Jørgen Alfastsen citeret for at have sagt under et møde i Kommunalbestyrelsen. (Folkebladet den 16. januar 1991).

Hvis dette er rigtigt, hvad den aktuelle sag tyder på, så må neutrale medarbejdere opfindes eller skabes, for enhver borgers/skatteyders berettigede krav og forventning er naturligvis, at der på  rådhuset foregår en fair og neutral sagsbehandling. Det er fundamentalt galt, at borgere skal gå til domstolene for at få korrekte afgørelser i sociale sager.

Første skridt i den retning bør komme til udtryk ved, at den samlede kommunalbestyrelse lægger afstand til den sagsbehandling med videre, der er kommet til udtryk i Jonas-sagen, når sagen forelægges Kommunalbestyrelsen på ny på augustmødet.

Det hjælper ikke at  forsøge sig med et nyt lag fernis.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Venstre i Glostrup  De Konservative  Dansk Folkeparti  Glostruplisten

Leif Olsen             Lise Henriksen    Flemming Ørhem Ove Bjerre-

                                                                             gaard-Madsen

4491 2598            4396 6688          4345 6619          4396 0910

Handikapegnede familieboliger

I Folkebladet 18/5 havde Mogens Andersen fra Seniorbofællesskabet Springholm et indlæg, hvor han stillede sig uforstående over for politikernes kritik af Seniorbofællesskabets indsigelse imod handikappede.

Det står fast, at kommunalbestyrelsen 15. december 2004 vedtog, at der skal være 2 handikapegnede familieboliger på Springholm. Dette var også indarbejdet i forslag til udbudsform 11. februar 2005.

Herefter gør Seniorbofællesskabet indsigelse, idet man bl.a. ”frygter, at handikapboligerne vil blive anvist til familier med handikappede børn/voksne, men også med børn med upassende og støjende adfærd. Denne frygt blev begrundet i, at der blandt gruppens deltagere, der boede i nærheden af familier med handikappede børn, der støjede og larmede både ude og inde og på flere måder var til gene for beboerne.”

Selv politikere fra S-SF mente, at de bemærkninger ingen steder hørte hjemme.

Men den forargelige indsigelse fik alligevel S og SF til at ændre synspunkt, for nu var de 2 handikap-boliger pludselig meget dyre. Og de ville helt sikkert blive billigere at udføre i Hvissinge Øst.

Mogens Andersen forsøger yderligere at argumentere med, at der ikke er plads til udendørsfaciliteter til børn og unge, fordi Springholm bliver tæt bebygget. Udover de 20 almene seniorboliger kan der bygges 15 ejerboliger på i alt 1.600 m2. Mon ikke der bliver nogle børnefamilier blandt disse beboere? Der skal vel ikke være flere udendørsfaciliteter, selv om der kom 2 handikapegnede familieboliger?

Seniorbofællesskabsgruppen Springholm ved Mogens Andersen er ikke et ”offer” for politisk misbrug. Men er offer for en forargelig indstilling over for de borgere, der har handikappede i familien.

Ina-Maria Nielsen, Ole Dam, Leif Olsen og John Engelhardt, Venstres KB-medlemmer i Glostrup

Jeg – en børnemishandler

Juni 2005

Selv i helt oplagte tilfælde giver dansk lovgivning ikke mulighed for at tvangsadoptere småbørn 

Af Ole Dam, medlem af kommunalbestyrelsen og børne- og ungeudvalget i Glostrup

Jeg var til møde i udvalget. Sofie på 5 måneder var af socialforvaltningen blevet indstillet til at skulle tvangsfjernes fra sine forældre. Nu skulle vi beslutte hvad der skulle ske med Sofie fremover i overensstemmelse med lovgivningen. Vi havde følgende muligheder: 1) Ikke fjernelse. 2) Fjernelse med uovervåget samkvem med forældrene. 3) Fjernelse med overvåget samkvem.

Sofie var 4 uger efter sin fødsel blevet indlagt på sygehus med flere ribbensbrud og kraniebrud. Der er rejst straffesag mod faderen og moderen indrømmer, at hun intet har gjort for at forhindre eller rapportere den fysiske mishandling. Sofie blev efterfølgende indlagt på spædbørnshjem. Der konstateredes følgende forhold omkring psykisk mishandling: Forældrene havde ingen fysisk kontakt med Sofie – de havde monteret barnevognskassen omvendt på barnevognen så der ingen øjenkontakt var med Sofie – I hjemmet fandtes ingen bleer og Sofie lå i sit eget tis – Hvis hun græd  blev Sofie lagt ind i et værelse så hun ikke forstyrrede TV – Sofie blev ”fodret” med kold modermælkserstatning – Faderens kommentar til udvalgets behandling var:  Godt det er færdigt, så jeg kan få en smøg.

Fagfolks vurdering af forældrene er, at de begge ikke har nogen som helst mulighed for hverken på kort eller langt sigt, at tage ansvar for et barns opvækst.

Forældrenes advokat argumenterede for en fjernelse med uovervåget samkvem. Udvalgets beslutning blev selvfølgelig, at tvangsfjerne Sofie med overvåget samkvem.

Sofie er med naturens hjælp blevet helbredt for de fysiske skader. De psykiske kan kun fremtiden vise. I de næste 17 år skal Sofie med regelmæssige mellemrum tvinges til et nyttesløst og ubehageligt samvær med sine biologiske forældre, som klart har vist deres manglende forældreevner, men som nu søger aflad gennem et krav om samkvem.

Hvordan burde Sofie så have fået en chance her i livet? Mange mennesker i Danmark ville med glæde have adopteret hende og givet hende en kærlig og tryg opvækst. Nu er hun henvist til en plejefamilie, som selv med de bedste intentioner er tvunget til at acceptere, at hendes plageånder kan støtte deres ego ved at foregive en interesse i Sofie. Hun bliver et pige, som stadig vil være splittet imellem solidariteten med hendes 2 familier.

Jeg oplever i denne sag en dyb afmagt overfor lovgivningens krav om, at alle hensyn skal tages til forældrene og at vi således vægter de biologiske forældres ønsker langt højere end hensynet til barnet, som dog pr. definition er født uskyldigt.

Kære Sofie. Jeg har været med til at beslutte, at den psykiske mishandling af dig kan fortsætte igennem de næste 17 år. Jeg er nødt til at prøve at glemme dig. Jeg ved ikke om jeg kan…

SF skyder med sprede hagl

I den seneste tid har der i Folkebladet været diskussioner om, hvorfor de unge i de ældste klasser dropper ud af folkeskolen og søger på privatskole, og hvorfor der er så mange timer, der bliver aflyste.

I Folkebladet i sidste uge (den 1. juni 2005) svarer formanden for Børne- og Skoleudvalget på to læserbreve fra Henrik Goth Nielsen.

Heri forsøger han at bortforklare, at vikarforbruget i Glostrup er for højt og klandrer i stedet Henning Christensen, formand  for Dansk Folkeparti, og undertegnede for at være enige med Henrik Goth Nielsen. 

Formanden for Børne- og Skoleudvalget mener, at vi har hårdt brug for at profilere os til kommunalvalget i november. Men er det ikke snarere SF, der har brug for at markedsføre sig selv. For havde formanden for længst taget tyren ved hornene og løst problemerne, så havde det ikke været nødvendigt med denne debat i Folkebladet.

Jeg synes, det er usmageligt at hænge en seriøs forældre ud i pressen, som prøver at stille nogle relevante spørgsmål til de ansvarlige politikere i Glostrup.

Endnu mere usmageligt bliver det, når formanden for Børne- og Skoleudvalget alligevel efter at have skudt med sprede hagl kan konkludere, at ”noget kunne tyde på, at vi i Glostrup bør kunne nedsætte vikarforbruget ved en bedre arbejdstilrettelæggelse på skolerne”.

Ina-Maria Nielsen (V)

Hvad gør Glostrup for sine unge?

Preben Thorvig skriver i Folkebladet den 8. juni 2005:

I fortsættelse af debatten i Folkebladet omkring "drikkeskuret" - undskyld værestedet - i Hvissinge er det rørende at mærke socialudvalgsformandens omsorg for vore svageste borgere.

Men hvor er udvalgsformanden og hans kollegers omsorg for de unge.

Vinterens og forårets gentagne omtaler af episoder med utilpassede unge i Hvissinge og Ejby har tilsyneladende ikke givet anledning til den samme resolutte handlekraft og beslutsomhed. Men udelukkende til, at der i skole- og kulturudvalg udarbejdes kataloger og træffes beslutning om fremtidige drøftelser i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Udsigterne til at der gøres en indsats for de unge er altså meget lange.

Når man betragter Glostrup Politis statistik over anmeldelser om borgervendt kriminalitet, bemærker man et glædeligt fald i anmeldelser om røverier og indbrud, men et stigende antal tilfælde af hærværk og personfarlig kriminalitet, altså kriminalitet, der oftest begås af yngre mennesker.

Der er altså et stort behov for en aktiv indsats overfor grupper af unge, der bør motiveres til en anden adfærd.

Jeg ved, at der i Høje-Taastrup gøres en stor indsats på SSP-området.

Vel at mærke en indsats, der har givet sig gode synlige resultater.

Hvad gør man i Glostrup?

Lad os få gang i den opsøgende virksomhed blandt de unge i skolen, i klubber og på gaden.

Samfundsudviklingen har desværre skabt mange fortravlede voksne, således at nogle unge i dag savner voksne rollemodeller at hælde sig til.

Gaden og gruppen bliver derfor ofte det ståsted som svage unge knytter sig til. Hvor de finder tryghed og selvværd.

Derfor kære forældre og andre voksne. I må ikke svigte de unge.

I bør være gode rollemodeller for dem, stærkt støttet af ansvarlige kommunalpolitikkere og effektive pædagoger, der er sig